Prisen på en bordplade er afgørende for mange. Derfor bliver spørgsmålet "hvilken bordplade er den billigste?" også ofte stillet. Her I artiklen kigges der nærmere på bordpladernes priser og mere bestemt, hvilket materiale der er billigst.
Laminat er billigst
Hvis man vil have det billigste materiale, så skal man vælge en laminatbordplade. Laminat findes både som almindeligt laminat og kompaktlaminat. Begge typer ligger i den billigste ende af skalaen, når det kommer til materialer. Herunder kan du se forskellige bordpladetyper listet op efter pris, billigst til dyrest.
- Laminat
- Kompaktlaminat (afhænger af farve)
- Træbordplader (afhænger af træsort)
- Stålbordplader (ikke massiv)
- Granit (afhænger af farve)
- Corian (afhænger af farve)
Du kan hurtigt beregne din pris i vores bordpladeberegner her på siden.
Hvorfor er laminat billigt?
En laminatbordplade består af en spånplade med pålimet sammenpresset papirmateriale med dekorpapir øverst samt et beskyttelseslag. Beskyttelseslaget giver den meget hårdføre overflade laminat er kendt for. Både spånplader og laminater er meget billige materialer, derfor kan laminatbordplader sælges til så lave priser.
Laminat vælges ikke kun grundet pris
Laminatbordpladen er den mest populære i Danmark. Det er dem, der sælges flest af, og som findes i rigtig mange danske hjem. Det skyldes ikke udelukkende prisen. For en laminatbordplade er også praktisk. Den er utrolig nem at vedligeholde og kan se skinnende ren og ny ud bare ved at tørre den af med en våd klud. Dertil findes laminatbordplader i mange forskellige farver, og det gør, at laminat passer ind i rigtig mange hjem. Alsidigheden, den nemme vedligeholdelse og prisen har gjort laminat til en sikker vinder blandt danskerne.
Træbordpladen som alternativ
Hvis du ikke er interesseret i en laminatbordplade, men stadig ønsker et billigt materiale, kan du kigge efter en træbordplade. En træbordplades pris afhænger af hvilken træsort det er, og derfor svinger prisen meget. Det er muligt at finde en træbordplade, som ikke er voldsomt meget dyrere end laminat. En bordplade i bøg kan være et godt valg til dig, der ikke ønsker en laminatbordplade, men stadig vil have en bordplade til en fornuftig pris. I den anden ende af prisskalaen ligger wengé, som er en af de dyreste træsorter der er. Træbordpladen har også den kvalitet, at den er tidløs, varm og indbydende at se på. Modsat kræver den jævnlig vedligeholdelse med olie ca. hvert halve år.
Corian er et af de dyreste materialer til bordplader, men så får du også et eksklusivt og seværdigt køkken, hvor materialet kan limes sammen helt uden synlige samlinger. Det er ikke en billig løsning, men så har du også et køkken i absolut topklasse.
Få hjælp hvis du er i tvivl
Nu ved du, hvilket materiale der er billigst, hvad der findes som alternativ, og også hvad der er dyrest. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få noget præciseret, så står Bordpladefabrikken.dk altid klar med hjælp. Vi guider dig til den rigtige bordplade til den rigtige pris og tager højde for dine overvejelser, ligesom vi finder en plade der passer godt ind i dit køkkens arkitektur. Ring til os på 7070 2322.